Kaffe Uden Filter
Kaffe Uden Filter inviterer dig, med et nyt afsnit hver uge, ind i et undersøgende format af fremtidens ældrepleje og et værdigt ældreliv med viden fra feltet til feltet. Ældreliv er i fokus, og især det praktiske arbejde i og omkring livet for de ældre er det, som vært, Jakob Nørlem, undersøger med ledere, medarbejdere og chefer over hele landet. Den nye ældrelov om faste teams i kommunerne kræver omstruktureringer, hvor der skal gentænkes og skabes nye rammer for hverdagen i hjemmeplejen. Jakob byder derfor velkommen til en række fagpersoner og hverdagspraktikere, der skal bidrage til feltet med lige netop den viden, de har om ældrelivet. Målet er som nævnt at skabe viden FRA feltet TIL feltet helt uden filter, for at styrke det praktiske arbejde, så de ældre oplever en hverdag med større nærvær, tryghed og livskvalitet. Tak fordi DU lytter med!
Episodes

Tuesday Feb 10, 2026
Tuesday Feb 10, 2026
Hvordan sikrer vi patientsikkerheden på plejehjem, når en voksende del af medarbejderne ikke har sundhedsfaglig baggrund? I denne episode dykker vi ned i anbefalingen “Kend kvaliteten og omfanget af oplæring” fra rapporten om patientsikkerhed på plejehjem.
Sammen med Vibeke Rischel fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, assisterende plejehjemsleder Susanne Lindegård Hansen samt læringskonsulent og projektleder, Camilla Juul Nielsen udforsker vi, hvad god oplæring egentlig kræver i en travl hverdag. Vi drøfter blandt andet modet til at sige nej til et match der ikke føles rigtigt - og om hvorfor oplæring ikke kan klares med én video eller ét kursus alene, men at den lokale kultur og praksis spiller en afgørende rolle i oplæringen.

Tuesday Jan 27, 2026
Tuesday Jan 27, 2026
I denne episode dykker Kaffe uden filter ned i emnet ’triagering’ med udgangspunkt i rapporten Patientsikkerhed på Plejehjem samt vigtigheden af, at alle medarbejdere deltager - uanset faglig baggrund.
Sammen med Vibeke Rischel fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, plejehjemsleder Majbritt Skovgaard Mortensen og Sille, en ung ufaglært medarbejder, udforsker vi, hvordan systematisk triagering kan styrke patientsikkerheden, skabe fælles sprog og give plads til læring og psykologisk tryghed på plejehjemmet.
En episode om helhedsblik gennem triagering, ledelse og værdien af forskellige perspektiver i fremtidens ældrepleje.

Tuesday Jan 13, 2026
Tuesday Jan 13, 2026
Hvordan hænger ledelsens nærvær sammen med patientsikkerheden på plejehjem? Og hvad betyder det i en hverdag, hvor flere medarbejdere har en anden baggrund end den sundhedsfaglige?
I første afsnit af sæson 4 af Kaffe Uden Filter dykker vi ned i anbefalingen om "ledelse tæt på", som er en central del af rapporten Patientsikkerhed på Plejehjem. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Odense Kommune med støtte fra Helsefonden.
Samtalen kredser om, hvorfor lederes synlighed, tilgængelighed og faglige sparring i hverdagen er afgørende, både for læring, kvalitet og patientsikkerhed. Vi taler om systematik i oplæring og opfølgning, om at skabe psykologisk tryghed, og om hvordan strukturer, møder og kalendere enten kan understøtte eller spænde ben for ledelse tæt på kerneopgaven.
Med i studiet er:
Annette Birgit Larsen, forløbschef i Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune
Majbritt Skovgaard Mortensen, plejehjemsleder på Plejehjemmet Sanderum
Vibeke Rischel, vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Afsnittet giver konkrete eksempler fra praksis og sætter fokus på, hvordan ledelse tæt på ikke kun styrker patientsikkerheden, men også trivsel, læring og fastholdelse blandt medarbejderne.
Bryg en kop kaffe, læn dig tilbage og lyt med, når vi deler viden fra feltet til feltet uden filter.

Tuesday Dec 02, 2025
Tuesday Dec 02, 2025
I sæsonafslutningen af Kaffe uden filter får vi besøg af ældreminister, Mette Kierkgaard, til en aktuel samtale om arbejdet med den nye ældrelov og de første erfaringer fra kommunerne. Vi ser tilbage på sæsonens politiske temaer og drøfter, hvordan faglighed, teamsamarbejde og nye styringslogikker nu former hverdagen i ældreplejen. Samtalen kredser også om rekruttering, international arbejdskraft og velfærdsteknologi som nødvendige svar på fremtidens behov. Til sidst bygger vi bro til næste sæson med et blik på den kommende rapport om patientsikkerhed på plejehjem, og hvad det betyder for udviklingen i hele ældreområdet.

Thursday Nov 13, 2025
Thursday Nov 13, 2025
Hvordan skaber vi en ældrepleje, der både rummer teknologi, nærhed og menneskelighed? I dette afsnit møder vi Andreas Møller, viceborgmester i Odense for Moderaterne, til en samtale om fremtidens velfærd, ensomhed, og hvordan lokale sundhedshuse og faste teams kan styrke både trivsel og tillid i ældreplejen.
Han deler sine visioner om et samfund, hvor alderdommen hyldes som en livsfase fuld af udvikling – ikke afvikling – og hvor vi tør tænke nyt om både organisering, arbejdskraft og fællesskab.
Lyt med, når Andreas fortæller, hvorfor mod, empati og fornyet ledelse er afgørende for fremtidens ældrepleje.

Tuesday Nov 11, 2025
Tuesday Nov 11, 2025
I dette afsnit af Kaffe uden filter taler vi med Roya Moore fra Det Konservative Folkeparti om fremtidens ældrepleje i Odense og i Danmark. Med sin baggrund som sygeplejerske og byrådsmedlem deler hun erfaringer fra arbejdet med tværfaglige teams, demensvenlige plejehjem og nye teknologiske løsninger som e-teamet.
Roya fortæller også om sin kamp for at styrke indsatsen for pårørende, skabe flere dagcentre og ansætte socialrådgivere på plejehjem. Samtalen kredser om tillidsreformen, samarbejdet med sundhedsvæsenet og om hvorfor ældre altid skal være i centrum.
Bryg en kop kaffe, læn dig tilbage og lyt til Royas spændende perspektiver på området.

Thursday Nov 06, 2025
Thursday Nov 06, 2025
Hvordan arbejder Odense Kommune konkret med at omsætte den nye ældrelov til praksis? Byrådsmedlem Rasmus Høyer fortæller om erfaringerne med faste tværfaglige teams, E-teams og brugen af velfærdsteknologi – og hvordan det giver både medarbejdere og borgere mere frihed og tillid i hverdagen.Han deler også sin personlige motivation for at engagere sig i ældreområdet, og hvordan erfaringer som pårørende og underviser har formet hans blik på ledelse, samarbejde og fremtidens ældrepleje.
Bryg en kop kaffe, læn dig tilbage og lyt til spændende perspektiver fra Odense.

Tuesday Nov 04, 2025
Tuesday Nov 04, 2025
Hvordan skaber vi en værdig ældrepleje i en tid med flere ældre og færre hænder? I dette afsnit af Kaffe uden filter møder vi Brian Dybro, rådmand for ældre- og handicapområdet i Odense og spidskandidat for SF. Han fortæller om arbejdet med faste tværfaglige teams, den nye ældrelov og vigtigheden af faglighed og nærvær i hverdagen. Samtalen kredser om tillid, trivsel, velfærdsteknologi og samarbejdet med civilsamfundet, samt hvordan alt dette kan skabe mere tryghed og mening for både medarbejdere og ældre.
Fra perspektiver i Odense, der skaber viden fra feltet til feltet - uden filter.

Tuesday Oct 28, 2025
Tuesday Oct 28, 2025
I dette afsnit af Kaffe uden filter møder vi Karin Liltorp, ældreordfører for Alternativet, til en samtale om fremtidens ældrepleje.Karin deler bl.a. sin idé om, at alle nye pensionister bør inviteres til en samtale om det næste kapitel i livet for at forebygge ensomhed og aktivere fællesskaber.Vi taler om tillid, faglig frihed og civilsamfundets rolle i at skabe en ældrepleje, der bygger på relationer frem for regler.Et håbefuldt afsnit om at se alder som en ressource – ikke en begrænsning.

Tuesday Oct 21, 2025
Tuesday Oct 21, 2025
I dette afsnit får Jakob Nørlem besøg af Maria Durhuus, ældreordfører for Socialdemokratiet og tidligere sygeplejerske. Samtalen dykker ned i den nye ældrelov, tillidsreformen og behovet for at give fagligheden tilbage til dem, der står tættest på borgerne.
Der bliver talt om praksisnær ledelse, faste tværfaglige teams og velfærdsteknologi – men også om relationer, trivsel og det gode ældreliv.Maria Durhuus deler sine erfaringer fra både praksis og politik og giver sit bud på, hvordan vi skaber en ældrepleje, hvor medarbejderne får frihed til at bruge deres faglighed, og hvor borgerne oplever nærvær og kvalitet.
Et afsnit om at gentænke ældreplejen med tillid, faglighed og menneskelighed i centrum.
Bryg en kop kaffe, læn dig tilbage og lyt til viden fra feltet til feltet – uden filter.


